Af Ulla Oppermann Blankholm / Foto: Privat
Stefan mener, at alle kan få hjælp til at leve i fred med deres tinnitus, og så elsker han i øvrigt sit arbejde, selv om det, som han ærligt siger, også er anstrengende, fordi det kræver så meget af ham.
Navn: Stefan Zech
Alder: 58
Stilling: Audiologiassistent
Kommer du som patient til Stefan Zech på høreklinikken på Odense Universitetshospital og siger, at du har tinnitus, så er allerførste skridt en høreprøve, men det er mindst lige så vigtigt for audiologiassistenten at høre, om du har nogle private problemer. Er der nogle psykiske problemer? Er der problemer på arbejdet? Har du spændinger i nakken?
”Vi kan hjælpe alle til at leve i fred med deres tinnitus, men vi kan dog ikke love at fjerne deres tinnitus fuldstændigt. Det er vigtigt, at man kigger på hele patienten, når han eller hun kommer ind. Hvor ligger problemet henne? Derfor starter jeg med at finde ud af, hvordan de tænker, for hvis det er psykisk, kan tinnitussen gå væk allerede i begyndelsen af forløbet ved at fokusere på det,” lyder det fra Stefan Zech, som tilføjer:
”Mange har problemer med tinnitus, når de skal sove, og der kan det for eksempel være en idé at bruge mindfulness eller meditation. Ud fra, hvad patienten siger, laver vi en værktøjskasse, og så skal patienten selv vælge det værktøj, vedkommende bedst kan lide. Du er selv ansvarlig som patient – du skal gøre, hvad du kan.”’
Han erkender, at der er nogle tilfælde, hvor det virkelig kan være svært. Kommer du som tinnitus-patient på klinikken, får du, som nævnt, som noget af det første taget en høreprøve. Hvis hørelsen er nedsat, får du et høreapparat, som du skal gå med i seks uger. I den periode kan patienten, ifølge Stefan Zech, vænne sig til høreapparatet og forhåbentlig til, at vedkommende ikke længere er påvirket af sin tinnitus. Nogle kommer dog efter de seks uger og siger, at nu har de endelig fundet deres tinnitus igen – den som ellers var forsvundet efter, at de i et stykke tid havde gået med høreapparat.
”Det er ærgerligt, for deres tinnitus var egentlig gået væk. Jeg siger til dem, at de fokuserer for meget på det, og hvis man gør det, så har man faktisk ikke en chance, men så har de haft muligheden,” lyder det fra Stefan Zech.
Behandlingen har ændret sig
Hvis patienten for eksempel har problemer med at høre lyse toner, så lyder deres tinnitus typisk også meget lys.
”Vores erfaring er, at nogle kan høre forskel med det samme – at tinnitussen ikke er så høj, så snart de får høreapparatet på. Andre igen fortæller det først, når de kommer tilbage: At deres tinnitus er væk,” siger Stefan Zech og uddyber, at de fleste kommer til klinikken på baggrund af en henvisning fra deres læge, men kommer der nogle, som for eksempel er bange for, at der er noget galt med deres hoved, eller at de er alvorligt syge, så bliver de sendt videre til en specialist.
Nogle patienter kan for eksempel også få medicin, som giver dem tinnitus, for eksempel ved behandling af cancer, og derfor prøver Stefan Zech altid at lokalisere, hvad det er, der kan være årsag til lige præcis den her patients tinnitus.
Han har tidligere arbejdet i Tyskland, hvor man ifølge ham har samme fremgangsmåde med tinnituspatienter som her i Danmark. Han har dog set, at der over tid er sket en ændring i det fokus, man har.
”For 20 år siden talte man mere om, at man skulle maskere tinnitussen – at man skulle overdøve den. Nu starter vi med en lydbehandling, som ligger lige under tinnitussen, så de hele tiden kan høre den, men så hjernen lærer, at den lyd ikke er vigtig og så glemmer den,” fortæller Stefan Zech.
Du kan få hjælp som tinnituspatient
Tinnituspatienterne er godt tilfredse med deres behandling på klinikken. Mange af dem er ikke klar over, at de overhovedet kan blive hjulpet, når de træder ind ad døren på klinikken.
”De har måske hørt forskellige ting om tinnitus, men de ved ikke, om de lige præcis kan få hjælp. Vi er dog blevet bedre og bedre til at kommunikere det, men vi laver ikke reklame for det. De fleste kommer efter at have talt med deres læge – det er sådan, de fleste kommer i kontakt med os,” siger 58-årige Stefan Zech, der synes, at verden er blevet stressende og fyldt med lyd, hvilket ikke kommer tinnitus-patienterne til gavn.
Når han går en tur i skoven og ser en med høretelefoner på, så kan han ikke lade være med at tænke, at det er hans næste patient, som går der.
”Folk bruger slet ikke naturen mere på den måde, som man gjorde før. Det gør også, at man bliver mere lydfølsom – det spiller ind. Jeg husker heller ikke, at vi larmede så meget, dengang vi var børn. Det gør børn i dag,” lyder det fra Stefan Zech, der beskæftiger sig med tinnitus-patienter to gange om ugen og med andre patienter de resterende dage i ugen.
Han er vokset op med heeling og bruger meget tankegangen om den hele patient, når der sidder én foran ham med et tinnitus-problem.
”Jeg elsker mit arbejde, men det er også anstrengende. Jeg kan typisk se, hvordan patienten har det, hvordan de føler det, uden at de siger det til mig. Når det er sagt, er det selvfølgelig en stor fordel at snakke med patienten. Men det førnævnte fokus er anstrengende, fordi jeg hele tiden skal koncentrere mig. Jeg kan mærke, om de er positive eller negative, så jeg skal også nogle gange beskytte mig selv, for ellers får jeg ondt i hovedet eller trykken for brystet,” siger han og tilføjer:
”Nogle er måske sarkastiske, når de først taler med mig og griner lidt ad det hele, men det er du nødt til at prikke op, og så går der måske ikke lang tid, før de græder. Du er nødt til at åbne dem for at kunne behandle, og det er lige præcis det, jeg elsker. Men jeg går ikke for dybt ind, og jeg er også blevet bedre igennem årene til at sige, at nu er det fyraften, så jeg ikke tager det med hjem. Det har været en læringsproces for mig.”
Savner erfaringsudveksling
For omkring otte år siden var han på en workshop på en erhvervsskole i Lübeck med fokus på tinnitus, hvilket, han synes, var utroligt godt. Ellers deltager han af og til på tinnituskonferencer – for eksempel sidste år i Odense.
”Der handler det dog meget om forskning. Jeg synes, det er mere interessant at lære noget om, hvordan du behandler mennesker, mere end at der sidder en professor og fortæller. Jeg vil hellere høre om folks professionelle erfaring med patienterne – sådan et sted synes jeg ikke, der er,” siger Stefan Zech, der selv har haft tinnitus i 30 år.
Han var lidt omkring i uddannelsessystemet med først en uddannelse til lastbilchauffør, derefter til elektriker og bagefter audiologiassistent. Da han i en høj alder gik på uddannelsen til audiologiassistent, fik hans søn ADHD og Asperger, og rent praktisk betød skolegangen, at Stefan Zech skulle seks uger væk hjemmefra.
”Det stressede mig, og der fik jeg min tinnitus. Selv bruger jeg mindfulness næsten hver dag – ti minutter eller en halv time – det giver mig ro, og det hjælper. Min private erfaring er også, at homoøpati hjælper, og det siger jeg også nogle gange til patienterne, men jeg understreger altid, at afdelingen ikke kan gå ud med anbefalinger om alternativ behandling uden, at der foreligger klare lægefaglige beviser for effekten, så det bliver altid en anbefaling fra mig som privatperson.”
Høreklinikken på Odense Universitetshospital
På Høreklinikken udreder og behandler man problemer med hørelsen. Man behandler borgere med dårlig hørelse, tinnitus og støjoverfølsomhed. Man hjælper både børn og voksne med lidelser inden for området i tæt samarbejde med mange af sygehusets andre afdelinger. Cirka 60 ansatte inklusive alle faggrupper. Cirka 36.000 besøg pr. år inklusive alle diagnoser og behandlinger.