Mit høretab: Det har givet mig så stor forståelse for livet og mig selv

Af Ulla Oppermann Blankholm / Foto: Privat

21-årige Naja Neuleman blev født døv på det ene øre og med nedsat hørelse på det andet. Det har i den grad sat spor igennem hendes barndom og særligt teenage-årene. I dag kan hun se, hvor meget tid hun har spildt på at surmule over sit høretab – noget, hun helst undgår nu, hvor hun ikke vil være det foruden, fordi det har givet hende så stor forståelse for livet og hende selv. Hun er aktiv som ungeguide på en camp for unge med høretab og i øvrigt aktiv i forhold til at hjælpe andre børn og unge med høretab.

”Nogle gange skal man være taknemmelig for det, man har. I stedet for at surmule over det, man ikke har. Jeg har spildt meget tid på at surmule over mit høretab, men efterfølgende har jeg fundet ud af, at jeg skal lade være med at spilde energi på noget, jeg ikke kan lave om på.”

Afklaretheden løber lige under huden på 21-årige Naja Neuleman, men det er ikke noget, den altid har gjort.

”I dag er jeg glad for mit høretab. Jeg ville ikke være foruden det, fordi det har givet mig så meget forståelse for livet og for mig selv. Men sådan har det bestemt ikke altid været,” lyder det fra Naja Neuleman, der er født døv på det ene øre og med en kraftig hørenedsættelse på det andet.

Fra den ene dag til den anden kunne hun som 5-årig pludselig næsten intet høre. I tiden op til havde hun været til ørelægen utallige gange og fået at vide, at det formentlig skyldtes mellemørebetændelse, og så blev der ikke gjort yderligere ved det. Men da det viser sig, at hendes hørelse også er helt forsvundet på det øre, der kunne høre lidt, bliver det undersøgt nærmere, og forklaringen på døvheden skal findes i en virus. Hun kan ikke huske så meget fra den tid, men hun kan huske, at hun efter en operation, der skulle have varet tre timer og endte med at tage over seks timer, stadig ikke kun høre.

”Jeg havde forstået det sådan, at jeg ville kunne høre, når jeg vågnede igen, så der blev jeg sur,” fortæller Naja Neuleman, der måtte vente et halvt år, til sårene efter operationen var helet, før hun kunne få en cochlear implant.

Derefter skulle nerverne vænne sig til det nye implantat, og som hun siger, lykkedes det jo. Operationen gik fint, så hun heldigvis kan høre igen ved hjælp af implantatet. På sin Instagram-profil fortæller hun åbent og ærligt om sit høretab og skriver blandt andet:

”Min hørenedsættelse er noget af det første, man møder, når man møder mig. Men jeg venter faktisk ofte med at fortælle om min hørenedsættelse, når jeg møder nye mennesker. Hvorfor? Det er blandt andet en af de ting, jeg vil komme ind på…”

Hun vil ikke have, at hendes høretab får al for stor vægt. For så vil tankerne begynde at cirkulere hos det nye bekendtskab: Tør vi tale med hende? Og hvis vi gør, så skal vi tage ordentligt hensyn til hende.

”Jeg venter oftest med at fortælle om det, så når de møder mig for første gang, kan se, hvor upåvirket jeg er af det. Ni ud af ti mennesker lægger ikke mærke til, at jeg er døv,” siger Naja Neuleman.

Hende den sure
Der har dog også været udfordringer, og det gælder især hendes tid på handelsskolen. På hendes introforløb mødte hun op en dag før for at fortælle sine fremtidige lærere om sine behov; hvordan mikrofonerne skulle bruges og hvorfor. På den måde fik alle lærerne det som vane at bruge de mikrofoner, som var så nødvendige for, at hun kunne følge med. Ifølge Naja Neuleman fungerer mikrofonerne ved, at der er en modtager og en sender – og i hendes tilfælde havde læreren en sender med indbygget mikrofon – og hun havde så en modtager, som opfangede signalet fra lærerens sender og overførte det til hendes cochlear implant.

”Fordi introforløbet var så stramt tidsmæssigt, fik jeg ikke mulighed for at gøre det samme overfor mine klassekammerater. Det var rigtig ærgerligt, for det betød, at der manglede en forståelse for det i min klasse. Det kom meget til at handle om: ”Hvorfor skal vi det? – og ”hvad skal det hjælpe?” Det blev ikke rigtig nogen vane for dem, og jeg blev kendt som hende den sure, der altid sagde: ”Du skal lige huske…” Men det var så vigtigt for mig med de mikrofoner, for jeg kunne for eksempel hurtigt misse et emneskift, hvis jeg ikke kunne høre ordentligt,” fortæller Naja Neuleman og tilføjer, at hun også har følt, at hendes høretab har sat hende ufrivilligt meget i rampelyset:

”Jeg er altid blevet sat meget i rampelyset. Også i forhold til mine søskende og min familie, som har holdt ekstra meget øje med mig. Jeg har altid haft meget opmærksomhed på mig, og det hader jeg virkelig, for jeg er ekstremt introvert,” siger hun og uddyber, at hun måske samtidig er en atypisk introvert, fordi hun er meget ekstrovert, når hun møder nye mennesker.

Uanset udfordringerne undervejs i sit liv, så har hun, som nævnt tidligere, fundet ud af, at det ikke er noget, hun skal spilde sin tid på: Det positive skal være i fokus.

”Jeg bliver så frustreret over, hvordan tingene fungerer. Jeg begyndte nok at se indad der. Den accept, som jeg oplevede på efterskolen, havde jeg behov for. Jeg havde bare levet med mit høretab, men det er to helt forskellige ting at leve med det og acceptere det,” siger Naja Neuleman, der i dag blandt andet er ungeguide for Høreforeningen og hjælper til på en camp for unge med høretab.

Når hun er på campen, oplever hun, at hun bliver mere ekstrovert, fordi mange af de andre også har et høretab. 

”Men lige så snart jeg kommer ind et sted, hvor folk har normal hørelse, så prøver jeg at gøre mit bedste for at følge med, og så taler jeg ikke lige så meget,” fortæller hun.

Hun føler sig uden tvivl mere komfortabel med folk med høretab: Får man sagt noget forkert, så kan det hurtigt grines væk.

”Det giver et pusterum, at der er den fælles forståelse. Ikke dermed sagt, at folk med normal hørelse ikke kan det, men jeg føler mig mere tilpas,” siger Naja Neuleman og fortsætter:

”Jeg har fået nogle ekstremt gode venner på campen. Venner, som jeg ved, er venner for livet. Det er venner, som jeg har haft behov for, men som jeg ikke vidste, jeg havde et behov for.”

Læs også om Michael Houkjær Rolighed, som ikke er i tvivl om, hvorfor audiologer og audiologiassistenter bliver så mange år i faget

Læs flere indlæg