Af Ulla Oppermann Blankholm
Den lyd, du hører, er altid påvirket af omgivelserne og af dig selv. På vej fra lydkilden til dine ører bliver lyden påvirket af rummet og dets indretning og desuden af formen på dit hoved og det ydre øre. Faktorer, som helt tydeligt påvirker måden, du opfatter lyden på. Du har måske lagt mærke til, at der kan være stor forskel på, hvor godt du er i stand til at høre, alt efter hvilket lokale du befinder dig i.
- Taleforståeligheden bliver reduceret i miljøer med høj efterklang, hvilket særligt er en udfordring for folk med høretab. For dem er det endnu vigtigere med god akustik. I et klasseværelse for eksempel, hvor taleforståeligheden er af primær betydning, bør der være en lav efterklang, som kan opnås ved at tilføje absorption til rummet – i loftet, på vægge osv., siger franske Mélanie Nolan, der er ansat som postdoc i et samarbejde mellem DTU Elektro og virksomheden Ecophon, der er en af Nordens største producenter af lydabsorbenter til skoler, hospitaler og kontorer.
Hun fortsætter:
- Ved rumakustisk design vælger man materialer i henhold til deres lydabsorptionsegenskaber for at opnå en ønsket efterklangstid, undertrykke uønskede lydreflektioner eller reducere lydtrykniveauet i støjende omgivelser. Kendskab til den akustiske absorption af byggematerialer er derfor uundværligt for mange opgaver relateret til rumakustisk design.
Ifølge Mélanie Nolan er der kommet et langt større fokus på akustik inden for de seneste år, fordi man har fået mere viden om, hvor meget det betyder for vores liv.
- Patienter på hospitaler heler hurtigere, når akustikken er god, så akustik er helt afgjort vigtig for os. Den betyder også noget for børns indlæringsevne og for ansattes produktivitet i storrumskontorer, lyder det fra Mélanie Nolan.
I dag bliver de såkaldte lydabsorbenter målt i et godkendt efterklangsrum efter ISO-standarden, ISO 354, for at se, hvor meget lyd de absorberer. Standarden er dog blevet kritiseret i mere end 100 år.
- Problemet er, at standarden ikke giver pålidelige resultater for, hvor meget et materiale rent faktisk absorberer, siger Mélanie Nolan og tilføjer, at hun tidligere har gennemført tests af det samme materiale med standardmetoden i syv forskellige godkendte laboratorier rundt om i Europa – med vidt forskellige resultater.
Den usikkerhed betyder ifølge hende, at det gør det vanskeligt at designe den bedst mulige akustik.
- Målingerne foregår i laboratorier, og det udgør et problem, fordi de målte værdier ændres, når materialet placeres i forskellige rum. Et materiale, der er placeret i et klasseværelse eller i et efterklangsrum vil ikke blive udsat for det samme lydfelt. Derfor er absorptionsværdien målt i efterklangsrum ikke meningsfulde, men fordi der ikke er nogen bedre alternativer lige nu, er man nødt til at fortsætte med den metode, fortæller Mélanie Nolan, der dog har store forhåbninger til, at hendes forskning vil føre frem til et bedre alternativ.
Vi vil komme et skridt videre
Hun skrev ph.d. om begrænsningerne i standardmetoden, og nu er fokus altså på, hvilke alternativer der er til at måle materialers absorption.
- Jeg ved ikke, om det vil ende med noget, der kan blive implementeret, men i det mindste vil vi komme et skridt videre, lyder det fra Mélanie Nolan, der vil bruge en såkaldt mikrofon-array til målingerne.
- Jeg vil foretage test i rigtige rum, da absorption ofte opfører sig forskelligt alt efter, om man er i et laboratorium eller i virkeligheden, siger Mélanie Nolan, som mener, at en nøjagtig karakterisering af lydabsorbenter, der bruges i vores opholdsrum, vil betyde bedre akustisk design for både normalthørende og folk med høretab.
Nyttigt arbejde
Virksomheden, Ecophon, som Mélanie Nolan samarbejder med, har tidligere gennemført et studie af et virkeligt kontormiljø i samarbejde med Stressforskningsinstituttet i Stockholm for at finde ud af, hvordan lyd påvirker mennesker i åbne kontorlandskaber. Formålet var ifølge Ecophon at se, hvordan loftets egenskaber påvirkede de ansattes sundhed, og gennem mange uger målte forskere på medarbejdernes arbejde og trivsel samtidig med, at de i al hemmelighed ændrede på akustikken i rummene undervejs.
Resultatet var tydeligt: Et bedre lydmiljø forbedrer arbejdseffektiviteten markant, og medarbejderne rapporterede blandt andet om 11 procent reduktion i ”kognitiv stress.” Undersøgelsen fandt sted på Sundbyberg Rådhus i nærheden af Stockholm. Andre undersøgelser viser som nævnt ifølge Mélanie Nolan, at akustikken påvirker os – for eksempel i forhold til patienters heling på hospitaler.
- På den måde bliver det her så vigtigt, siger Mélanie Nolan og tilføjer:
- Når man kigger på de her undersøgelser og tallene for, hvor meget det egentlig påvirker vores helbred, så føler man sig pludselig meget nyttig i forhold til det, man arbejder med.