Skip to main content
Blog for fagfolk

Sådan gør teleaudiologi din hverdag nemmere

De seneste år er teleaudiologi blevet mere og mere udbredt, og det er ganske enkelt at komme i gang.

Teleaudiology
11-17-2022

Af Ulla Oppermann Blankholm / Illustration: Jens-Andreas D. Elkjær

De seneste år er teleaudiologi blevet mere og mere udbredt, og corona-pandemien har medført et massivt gennembrud. Mange har fået øjnene op for den attraktive fordel, der ligger i at få justeret høreapparaterne derhjemme via en app i telefonen, og det er ganske enkelt at komme i gang.

BESØG I HØREKLINIKKEN
Skridtet ind i den virtuelle audiologiske verden, starter oftest med en fysisk snak med brugeren i din høreklinik. Her kan brugeren få teknologien afprøvet, og du som audiolog kan sikre dig, at brugeren har en nyere smartphone og en stabil internetopkobling. Derudover skal klinikken have brugerens skriftlige tilladelse til, at den må justere og opdatere brugerens høreapparater via en fjernopkobling.

YD HJÆLP PÅ TO MÅDER
Brugeren kan enten sende en besked via app til dig som audiolog, når det passer ham eller hende. Brugeren forklarer her problemet og beder audiologen om at ændre indstillingerne i høreapparat. Når du som audiolog har ændret indstillingerne, vil brugeren modtage de nye indstillinger i sin app, hvorefter han eller hun kan installere dem i sine høreapparater, når det passer. Eller også kan du som audiolog booke brugeren ind til en videokonsultation, hvilket bliver beskrevet i de næste punkter.

VIDEOKONSULTATION
Ansigt til ansigt taler du på et aftalt tidspunkt med din bruger via et video-opkald dér, hvor brugeren nu befinder sig. Her fortæller brugeren, hvilke udfordringer denne har med sine høreapparater. På den måde finder I frem til problemet sammen.

IMENS BLIVER PROBLEMET LØST
Allerede imens I taler sammen, går du som audiolog i gang med at løse problemet. Ved hjælp af internetforbindelsen kan du få kontakt til brugerens høreapparater og lave de nødvendige justeringer og opdateringer.

I TJEKKER OM DET VIRKER

Brugeren kan med det samme afprøve, om ændringerne virker – og give tilbagmeldingen direkte til dig. Det sikrer, at I afslutter opkaldet med en løsning på problemet med høreapparaterne.

IKKE ALT FUNGERER PÅ DISTANCEN

Vær opmærksom på, at ikke alt fungerer på distancen. Hvis brugerens hørelse for eksempel er blevet forværret, kan du som audiolog vælge at kalde ham eller hende ind på klinikken til en høreprøve, fordi det er langt det bedste.
 

 

Læs flere indlæg

 

Del: