Skip to main content
Blog for fagfolk

Check My Fit i ReSound Smart 3D app

Dårlig pasform kan resultere i lavere forstærkning samt en højere risiko for akustisk feedback.

CMF
12-15-2022

Det er vigtigt at høreapparatet sidder korrekt

Selv en lille afvigelse kan resultere i lavere forstærkning - målt ved trommehinden - samt en højere risiko for akustisk feedback. Dette reducerer den oplevet fordel, klarhed og overordnet tilfredshed.

Dårlig pasform kan være subtil og udfordrende at få øje på uden et referencepunkt. Med en dårlig pasform kan brugerne opleve et fald i forstærkningen på mere end 6 dB, hvilket er meget højere end den accepterede afvigelse anbefalet af British Society of Audiology.1

Forkert brug af høreapparater kan også resultere i en gennemsnitlig reduktion på 11 dB i max stable gain. For højere frekvenser kan forskellene være helt op til 20 dB,1 hvilket øger risikoen for feedback.

Vi har lavet Check My Fit for at afhjælpe dette problem. Check My Fit er en enkel, men yderst virkningsfuld funktion i ReSound Smart 3D appen, hvor vi ved hjælp af algoritmer gør det muligt for brugerne på en nem og intuitiv måde at tjekke om høreapparatet sidder korrekt i øret. Check My Fit hjælper 70% af brugerne med at placere deres høreapparater korrekt i øret.1Se nedenstående video, der Miguel demonstrerer hvordan Check My Fit fungerer.

 

 

Vidste du?

• 40% af alle nye brugere, synes, at det er svært at sætte høreapparatet i øret*

• Forkert brug kan reducere den samlede fordel ved at bruge høreapparat, forårsage feedback og påvirke lydkvaliteten

• Dårlig fysisk pasform og ubehag er blandt de tre vigtigste grunde til, at brugerne holder op med at bruge høreapparat*

 

Hvornår skal Check My Fit introduceres?

Efter den indledende tilpasning anbefaler vi, at du enten introducerer Check My Fit, når du viser brugerne, hvordan de sætter høreapparaterne i ørene, eller under opfølgningsbesøget, hvis dette føles mere naturligt.

 

Anbefalet brug

Baseret på undersøgelse1 så var brugere, der konsekvent brugte Check My Fit i to uger, signifikant bedre til at placere høreapparaterne korrekt i ørene, end dem der ikke brugte Check My Fit. Baseret på dette anbefales det, at brugerne bruger funktionen ofte, helst dagligt, når de sætter høreapparaterne i ørene.

 

Sådan kommer du i gang

Som høreapparatspecialist

  1. Vejled brugerne i, hvordan de placerer RIE apparaterne korrekt i ørene, enten ved at gøre det for dem eller guider til, hvordan de skal gøre det selv.
  2. Hvis brugerne har svært ved at placere høreapparaterne korrekt, så vis dem, hvordan Check My Fit kan hjælpe dem med at placere apparaterne korrekt. Bed brugerne om at aktivere funktionen Check My Fit i ReSound Smart 3D app under menuen ”Mere”.
  3. Hjælp brugerne med at fuldføre flowet i ReSound Smart 3D appen og tage billeder af deres ører, samt verificere, at de billeder, der er taget, er af tilstrækkelig kvalitet til at fungere som referencebilleder.

Som høreapparatsbruger

  1. Når Check My Fit er aktiveret i ReSound Smart 3D appen kan den tilgås fra menuen ”Mit ReSound”.
  2. Når brugerne tager deres høreapparater på, kan de tage et billede af deres ører med Check My Fit funktionen for at sammenligne med de referencebilleder, som blev taget på klinikken.
  3. Når brugerne sammenligner billederne, kan de få yderligere vejledning ved at trykke på ”Vis mig hvordan” for at lære, hvordan de placerer høreapparaterne korrekt.

 

Forudsætninger

  • Tilgængelig til alle RIE apparater
  • ReSound Smart 3D app version 1.25 eller nyere eller ReSound Smart app version 4.21 eller nyere
  • iPhone X eller nyere eller iPad Pro, der kører iOS 14 eller nyere
  • Kompatibel Android-smartphone, der kører Android 10 eller nyere
  • (Bemærk: funktionen er ikke tilgængelig i demotilstand)

 

 

Læs flere indlæg

 

 

 

* MarkeTrak 2022

1 Yang et al (2022)

 

©  2022 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke tilhørende GN Hearing A/S. Apple og Apple-logoet, iPhone og iPad er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. Android, Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.

 

Del: