En budbringer mellem to verdener

Af Tuula Lukić / Fotos: Helmi Padatsu

"Livet er fredeligt." Du forventer måske ikke sådanne ord fra finske Miguel Peltomaa midt i intense og planlagte arbejdsdage, hvis tempo for alvor begyndte at accelerere under sidste forårs Eurovision. På det tidspunkt arbejdede Peltomaa som den første tegnsprogskommentator for det finske Melodi Grand Prix - Uuden Musiikin Kilpailun - og mens Käärijäs ”Cha Cha Cha” fik publikum til at gå amok, fandt Peltomaas personlige fortolkninger også vej ind i finnernes hjerter. 

På trods af offentlighedens søgelys og travlhed føler Peltomaa fred i sindet. Han er nu 26 år og føler, at han som medieansigt og tegnsprogskunstner har fundet sit eget sted. Et sted, som nogle gange var smertefuldt at søge efter, da han var barn.

Han beskriver dog først og fremmest sin barndom som tryg. Årsagen til smerterne var usikkerhed om sin egen identitet.

- Jeg vidste ikke rigtig, hvem jeg var. Jeg plejede at kunne høre lidt, og nu er jeg næsten døv. Når hørelsen ændrer sig, må du på en måde finde dig selv igen og igen.

En sans forsvinder

Miguel er født i Cali, Colombia, kendt som salsa-hovedstaden, og ankom som baby til sin adoptivfamilie i Jyväskylä i det centrale Finland. Høretabet blev bemærket tidligt, men der skete en dramatisk ændring omkring fireårsalderen. Miguel Peltomaa har et minde om at vågne op om morgenen til fuldstændig tavshed - han hørte intet.

Denne tidlige hukommelse fra barndommen tog dog ikke plads i sindets afkroge, og høretabet forstyrrede ikke familiens hverdag.

- Mine forældre har altid været opmuntrende, ligesom de også har været det for min lillesøster, der også blev adopteret fra Colombia, siger Miguel Peltomaa.

Familien meldte sig til et tegnsprogskursus, hvor det var nemt at lære andre at kende i en lignende situation, og hvor mange venskaber, der har overlevet den dag i dag, begyndte.

Peltomaas omgangskreds omfattede både børn med og uden høretab, men alligevel var han mere hjemme end ude. Han trak sig til sidst helt tilbage fra leg i gården.

- Dengang legede børn stadig meget ude - måske mere end i dag - vi legede forskellige lege og blev enige om reglerne, og vi begyndte at løbe rundt i gården. Der var bare nogle af legene, jeg ikke kunne følge med i, når jeg ikke kunne høre ordentligt.

Barndommen handlede på den ene eller den anden måde om konstant tilpasning.

- Som voksen har jeg tænkt, at det er godt, det ikke er alle, der skal igennem sådan noget som at miste en af sanserne. På den anden side har jeg også altid hygget mig, selvom det var ærgerligt, at jeg ikke kunne være med til alt som de andre.

I trommernes rytme

Derhjemme nød Peltomaa at arbejde med basguitarer og især trommer i musiklokalet – og ifølge hans mor havde han allerede som lille en hobby med at banke låg sammen i køkkenet. For når der trommes; mærkes det i hele kroppen.

- Jeg ville være rockstjerne og specifikt trommeslager. Det var min hemmelige drøm, jeg udlevede. Nu hvor jeg arbejder med musik og tegnsprog og er en offentlig person, er jeg kommet ret tæt på mine drømme – det glæder jeg mig over.

Musik var en integreret del af hele familiens liv.

- Min far spiller basguitar og guitar, min mor klaver og min søster er god til at synge. Vi lavede meget musik sammen og nød musik. Det er vidunderlige barndomsminder, som jeg værner om.

Nærvær og visualitet

Tegnsprog har været Miguel Peltomaas andetsprog siden børnehaven. Han fik et cochleaimplantat i højre øre som 12-årig, og han har haft et traditionelt høreapparat i venstre øre siden barndommen. Gennem disse hjælpemidler bliver der skabt en forbindelse til omverdenen, men for ham er kommunikation meget mere end det verbale eller den sproglige forbindelse.

- Kommunikation er et interessant spørgsmål. Det handler om, hvordan vi er i hinandens selskab. For mig er nærvær en rigtig vigtig værdi. Især nu om dage, hvor livet går stærkt. Når vi møder venner, håber jeg, at vi i stedet for at kigge på mobiltelefonen er holistisk til stede, og er opmærksomme på hinanden.

Peltomaa siger, at han er mere opmærksom på det visuelle end for eksempel på lydverdenen.

- Tegnsprog er et visuelt sprog, hvor små fagter og ansigtsudtryk påvirker, hvordan vi forstår hinanden. Misforståelser kan forekomme lige så meget som i den hørende verden, selvom fortolkninger på grund af for eksempel stemmens vægt er udelukket.

Læs også om Michelle Hviid, der troede, at livet ville stoppe, når hendes hørelse forsvandt

En indgang til en anden verden

Tegnsprogssamfund har en tendens til at tale om forskellige verdener: Der er døves og hørendes verden. Peltomaa minder om, at hans identitetskrise netop var relateret til konflikten om, hvilken verden han tilhører. Efter han fik et cochleaimplantat på det ene øre, fandt han sin plads og indså, at han både kan være i én verden og samtidig eksistere på tværs af grænser.

- Jeg fik implantatet på eget initiativ. Jo dårligere min hørelse blev, desto mere trak jeg mig tilbage. Jeg syntes, at kommunikation og alt muligt andet var frygteligt svært og stressende, selvom der var venner, der gerne ville se mig. Da jeg fik implantatet, og jeg var kommet igennem genoptræningen, turde jeg gå udenfor hjemmet for at se på alt derude og på, hvad det er for nogle mennesker, der er i verden. Jeg lærte livet at kende.

Med et cochleaimplantat laves lyden om til elektriske impulser, der ledes til hørenerven, som hjernen tolker, men hvordan var den første lydoplevelse efter operationen?

- Som udgangspunkt hørte jeg ikke andet end en lyd, der mindede om en klirren eller raslen, og jeg tænkte, at der skal arbejdes lidt her, før jeg kan høre ordentligt. Efter omkring en måned begyndte jeg at adskille ord. Man skal lære at høre på en helt anden måde end med et traditionelt høreapparat, og genoptræningen tager et helt eller et halvt år.

Allerede før cochleaimplantatoperationen, fra han var to år, har Miguel Peltomaa haft høreapparater på begge ører, og i mellemtiden har den tekniske udvikling været fantastisk.

- I dag kan du få telefonen eller endda musik fra telefonen til at spille direkte ind i høreapparatet. For mig er et høreapparat som et hjælpeøre eller et basøre og er særligt vigtigt til musik, fordi baslydene ikke kan høres ordentligt med et indopereret øre.

Høreapparatets individuelle justeringer og høreprogrammer muliggør tilpasning til forskellige miljøer.

- Nu kan jeg kun høre ved hjælp af et stærkt høreapparat, men hukommelsen om lyden, der høres med det "organiske øre", er stærk. Jeg kan godt lide, at mine enheder tilpasser sig så meget som muligt til den lyd, der høres med "naturlig lyd." Jeg har også en langvarig baggrund i musik, og i musikken har jeg især været præcis i mine omstillinger. Høreapparater skal indstilles korrekt, så de gengiver lyden så autentisk som muligt uden kraftige justeringer, der kan forvrænge for eksempel forskellige toner lidt.

Peltomaa har et automatisk program i brug i almindelige hverdagssituationer, hvilket betyder, at han ikke skal tænke på justeringer hver dag, men om nødvendigt kan han nemt styre høreapparatet efter situationen.

- Jeg justerer for eksempel enheden på en restaurant, så den omgivende støj ikke forstyrrer samtalen med en ven. Og hvis jeg oversætter sange til tegnsprog, bruger jeg de justeringer, der er beregnet til musik.

Læs også historien om den finske smykkedesigner Jenni Ahtiainen

Et trendy sprog?

Miguel Peltomaa blev kendt i offentligheden for nogle år siden gennem Pikku Kakkonen, et finsk børne tv-program. Siden han var barn, har han været involveret i forskellige kunstproduktioner og forskellige tegnsprogsarrangementer.

- Det var nok sådan, jeg blev hooked på Pikku Kakkonens pilot, hvor programmet for første gang blev tolket på tegnsprog. Pikku Kakkonen er en kollektiv oplevelse for os finner. Alle ved, hvad det er, men her er tegn-talende blevet holdt lidt udenfor, fastslår han og er glad for, at han kan fremme tegn-talernes sag med sine egne evner.

- Jeg sigter efter, at folk bliver mere bevidste om tegnsprog og den kultur, der er relateret til det. Der er mange misforståelser, for eksempel at hver del af verden har et og samme tegnsprog, selvom hvert land har sit eget. Så er der en slags internationalt tegnsprog, som måske svarer til engelsk i vestlige lande, siger Peltomaa.

I begyndelsen af dette år grundlagde han sit eget medieselskab, der tilbyder tegnsprogstjenester. Han er blandt andet vært ved events og er også flittigt omtalt på de sociale medier. I øjeblikket ser han frem til rundvisninger på Nationalmuseet i Finland, hvor han vil kunne fortælle om fotografiernes historie og det finske sprog og det finske tegnsprogs historie.

Men der var også engang, hvor Peltomaa skammede sig over at bruge tegnsprog, og tegnsprog blev næsten ikke set offentligt. Nu er situationen en helt anden.

- Jeg har nogle gange hørt, at tegnsprog er blevet trendy, og selvfølgelig er det dejligt, at tegntalende og tegnsprog nu er blevet mere omtalt i medierne. Men jeg synes, det er vigtigt at huske på, at der er den her gruppe mennesker, som har mange mangler i forhold til at få ydelser på deres eget modersmål og i, hvordan der tages hensyn til dem i samfundet. Tegnsprog er ikke kun en trend.

Opskrifter på et godt liv

Som modvægt til hektiske arbejdsdage genoplader Miguel Peltomaa med sport og madlavning.

- Jeg rydder al hverdagens snak, bekymringer og tanker væk ved at dyrke sport, løbe en tur og gå i fitnesscenter. Jeg kan også rigtig godt lide at lave mad, selvom jeg ikke rigtig har haft tid til det på det seneste, så jeg vil til at kigge efter en lækker opskrift, hente gode råvarer og lave mad.

Som en bravour ville Peltomaa sætte en colombiansk gedeostsalat på bordet.

- Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg ret god til at stege gedeost, det kan være ret svært, griner han.

Han tænker et øjeblik over opskriften på at klare lidt svære livssituationer og svarer:

- Når du stoler på, at der er noget godt i os alle sammen, og når du lærer at genkende det gode i dig selv og tror på, at du er et dygtigt menneske, vil det føre dig langt.

Der er ingen egentlige forbilleder for Peltomaa, men han nævner Signmark, eller Marko Vuoriheimo – en af de første internationalt betydningsfulde tegnsprogsrappere – som også banede vejen for ham. Generelt inspirerer mennesker, der er entusiastiske og dedikerede til deres sag, Peltomaaa.

- Jeg kan godt lide at lytte til forskellige entusiastiske mennesker, uanset om det drejer sig om et hvilket som helst emne eller ligefrem information om brystvorter. Selvfølgelig er der også mange ting i verden, som jeg gerne vil ændre på, men frem for alt håber jeg, at vi alle, uanset alder, køn og baggrund, vil være på samme side og kunne møde hinanden som mennesker.