Jeg vil sige til andre, at de skal forvente en tilvænningsperiode

Af Henrik Nordskilde / Foto: Tuala Hjarnøe

 

I begyndelsen kløede de. Som om ørene sagde ’se at få dem ud,’ men så vænnede musiker Ray Weaver sig til at have høreapparater og satte mere og mere pris på dem.  Det er en typisk historie, at jo længere tid brugerne har haft høreapparater, jo mere tilfredse er de.

Ray Weaver har budt sin hørelse lidt af hvert. Allerede fra 13-årsalderen begyndte den i dag 65-årige musiker at spille i band, og det gik ikke stille for sig.

- Det var højlydt rock, og dengang brugte man jo ikke ørepropper som musiker, come on, siger han med et grin.

- Som teenager lyttede jeg også til musik med høretelefoner på, og jeg hørte det alt for højt. Jeg tror, at 80 procent af mit høretab kommer fra at spille og lytte til høj musik. Man tænker jo ikke så meget over sådan noget som ung, siger han. 

Hans første besøg i Danmark var på Bornholm i 1975, hvor han havde spillejobs hen over sommeren. Her mødte han sin kommende kone, som han siden skulle få to børn med. Parret rejste frem og tilbage mellem Danmark og USA, inden de for cirka 10 år siden slog sig permanent ned i Danmark og i dag bor i Hillerød nord for København. Ud over sin musikkarriere, hvor han spiller sine sange blandt andet inspireret af Bob Dylan, har han arbejdet som journalist og lagt stemme til reklamefilm. Det er omkring fem år siden, han opdagede sit høretab. Som journalist skulle han dække en sundhedsmesse, og ved den lejlighed fik han testet sin hørelse. Beskeden var, at det ikke var kritisk endnu, men der var trods alt et høretab. Det tog Ray Weaver sig ikke af i første omgang.

- Jeg benægtede høretabet. Jeg spurgte bare folk, om de kunne tale lidt højere, eller jeg sagde: ’Der er for meget støj her, jeg kan ikke høre dig.’ Jeg ville ikke være en gammel mand med høreapparat.

Frustrationer afgjorde sagen
Efterhånden lagde Ray Weaver mærke til flere og flere situationer i hverdagen, der gjorde vejen til høreapparater kortere.

- Jeg opdagede, at jeg ikke kunne høre folk, hvis de stod bag mig og sagde noget. Der var også en situation, hvor min søn sagde noget til mig, og der opdagede jeg, at hørelsen var dårligere på det venstre øre end det højre. I et rum med fem-seks par der talte sammen, kunne jeg heller ikke lytte til en bestemt samtale. Derudover er det som musiker og producer også vigtigt, at jeg kan fokusere min hørelse på ét instrument, og det kunne jeg ikke længere.
Familien sagde, at han burde få hjælp til en bedre hørelse. For eksempel opdagede hans kone, at Ray, som ellers betegner sig som et socialt menneske, begyndte at undgå situationer med mange mennesker.

- Det var virkelig frustrerende ikke at kunne høre, hvad folk sagde. At sige ’hvabehar’ hele tiden, husker Ray om den tid.

Den konkrete situation, der gav det sidste skub til at gøre noget ved problemet, var da Ray Weaver lagde stemme til en reklamefilm fra GN Hearing.

- Med min baggrund som musiker er jeg interesseret i teknologien i mikrofoner og højttalere, og derfor faldt jeg i snak med nogle personer fra GN Hearing om teknologien i høreapparater. De nævnte, at jeg kunne blive høretestet, og den test viste, at jeg havde et betydeligt høretab. Det satte gang i processen med at få høreapparater.

 

Her kan du læse, hvordan en høretest foregår

Tilvænning er nødvendig
I dag er det to år siden, han fik sine høreapparater, og lige som med så mange andre brugere, krævede det en tilvænning. 

- De fortalte, at apparaterne ville klø i starten, og det gjorde de. Det skulle jeg vænne mig til. Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, det er virkelig irriterende. I begyndelsen er det som om, ørene siger: ’Hvad er det her, se at få det ud.’ Så i den første uges tid, brugte jeg kun apparaterne et par timer ad gangen. Men i dag kan jeg glemme, at jeg har dem på og endda glemme at tage dem ud, når jeg går i seng og falde i søvn med dem. Jeg lægger ikke mærke til dem.

For langt de fleste tager det tid at vænne sig til at bruge høreapparat. Det viser den svenske undersøgelse - “International Outcome Inventory for Hearing Aids: Data from a Large Swedish Quality Register Database” fra 2017 - blandt cirka 100.000 personer, der fik høreapparat i perioden 2012-2016. Deltagerne blev spurgt om deres erfaringer tre til seks måneder efter, de havde fået de nye høreapparater, og der var en klar tendens til, at de deltagere, der fik høreapparater for første gang, havde brug for mere tilvænning og var mindre tilfredse end de deltagere, der var vant til høreapparater og blot havde fået dem erstattet med en anden model i perioden. Det handler om at give det en reel chance, siger Ulla Ravn, der i fem år har arbejdet som hørekonsulent i Center for Kommunikation i Herning Kommune i Danmark. Her er hun med til at afholde kurser og rådgive borgere, der får hjælp i forbindelse med et høretab.

- De fleste personer vænner sig til høreapparaterne, men det går hurtigere jo mere konsekvent, de bruger dem på daglig basis. Jeg siger typisk til borgerne, at de helst skal bruge dem fra morgen til aften i 14 dage. Så kan de både vænne sig til at have dem på, vænne sig til nye lyde og til igen at høre deres egen stemme. Nogen siger efter 12-14 dage, at det er blevet hverdag for dem, men jeg har også haft en bruger, hvor det tog over et år, så det er meget individuelt.
De glemte lyde
Mange personer med aldersbetinget høretab oplever, at den største hørenedsættelse ligger i diskanttonerne. Det betyder, at nogle lyde kan opleves som meget voldsomme og skingre, når man pludselig kan høre dem tydeligt igen igennem høreapparatet.

- Nogen synes for eksempel, det er ubehageligt, hvis de taber et sæt nøgler, eller to tallerkner skramler mod hinanden. Men mange normalthørende vil også sige, at det er ubehagelige lyde. Så det handler om at vænne sig til dem igen, for efter en lang periode med nedsat hørelse, har man glemt de lyde, siger Ulla Ravn.

Der er brugere, som hurtigt vænner sig til de forstærkede lyde og beder om at få skruet op for lydstyrken, men høj lyd er ikke nødvendigvis god lyd, forklarer Ulla Ravn. 

- Det skal være velbalanceret. De hører ikke nødvendigvis bedre, fordi styrken bliver højere. Det skal være tilpas lyd. Og det behøver slet ikke dreje sig om styrken, det kan også handle om, hvor mange der taler ad gangen.
 
Især det sidste er et typisk ønske for de personer, Ulla Ravn møder som hørekonsulent: At kunne sidde i sociale sammenhænge og høre, hvad der bliver sagt, for eksempel omkring et spisebord. Mange ønsker går også på, at det skal blive nemmere at tale i telefon eller høre fjernsynet. De to sidste ønsker er nemmere at opfylde end det at få optimeret hørelsen til en social sammenkomst, og derfor forsøger hørekonsulenterne at afstemme brugernes forventninger, så de nemmere kan vænne sig til det nye liv med høreapparater.

- Det kræver meget energi at lytte i situationer, hvor mange taler på samme tid. Et høreapparat kan tonemæssigt gøre, at man bliver normalthørende, men vi kan ikke trylle et skelnetab væk. Det kan nogle gange være svært at acceptere og forstå for personen eller de pårørende, og nogle gange kan vi måske virke lidt som sortseere i klinikken, fordi vi siger, at de ikke må forvente for meget. Hvis de forventer, at de kommer til at høre som normalthørende, kan det virke lidt hårdt at sige: ”Det kommer du ikke til.” Der vil være nogle udfordringer, uanset hvilke høreapparater vi sætter på, men man vil altid være bedre stillet med et høreapparat end uden.

Læs også vores blogindlæg om, hvordan du vænner dig til dit høreapparat

Vær ærlig
For personer, der aldrig har haft høreapparat tidligere, kan det føles mærkeligt at have noget i ørene, men Ulla Ravn sammenligner det med at få et par nye sko, som skal gås til.
- Man skal både vænne sig til at høre anderledes og til at have høreapparaterne på. Hvis der ligefrem er noget, der strammer eller spænder, er det vigtigt, at brugeren tør sige, at noget irriterer, så det bliver rettet til, men det kan være svært for nogen, og så kommer de måske ind og siger, at apparatet har ligget i skuffen i et stykke tid. Det bedste er, hvis de siger ærligt, at det ikke fungerer for dem og afleverer dem tilbage, for så kan vi hjælpe dem videre med en anden type apparat. Det bliver sværere at få lyst til at bruge høreapparatet, hvis det har ligget i skuffen i to år uden, at folk har sagt til os, at det er svært at vænne sig til.

Erfaringen hos Ulla Ravn og kollegerne er, at det handler meget om indstilling hos brugerne. At være bevidst om, hvad man forventer, og hvilken funktion apparaterne skal have.

- Jeg spørger dem, hvad høreapparaterne skal være en del af. ’Spiller du saxofon, eller er du meget ude på golfbanen? Rejser du meget?’ De skal passe til ens behov og hverdag, ligesom hvis man skal købe en bil.

Ray Weaver er for længst forbi punktet, hvor han skulle vænne sig til sit nye liv med hjælp til hørelsen. På et punkt tror han, at det bliver nemmere for fremtidige generationer at få høreapparat, for den fornemmelse af at have noget i øret, er de allerede vant til.

- Jeg vil sige til andre, at de skal forvente en tilvænningsperiode. Apparaterne skulle justeres hen ad vejen med hensyn til volumen og toner, og jeg fik justeret de programmer, jeg bruger. Jeg vænnede mig dog hurtigt til at have dem i ørene, for jeg var vant til at have noget i ørene som musiker. Det gælder også de unge i dag. Mine børn har hele tiden høretelefoner i ørene, så når de en dag – og den dag kommer – skal have høreapparat, så er de vant til det.

Læs flere indlæg