Af Henrik Nordskilde
Hvis der var en optagelsesprøve til et ’Høreapparaternes Jægerkorps,’ ville det muligvis være den dagligdag, Bent Berggreen Larsens apparater skal håndtere. Han arbejder i støj fra fly og helikoptere, i undervisningslokaler, hangarer og kontormiljøer. Høreapparater har været en uvurderlig hjælp, siden han i 2015 lagde mærke til, at noget havde ændret sig.
Der var noget, der undrede den da 51-årige Bent Berggreen Larsen, da han vendte hjem til Danmark i 2015. Han havde været udstationeret i Afghanistan som leder af 10 flymekanikere, der skulle vedligeholde helikoptere, og nu var han hjemme i sin danske hverdag. En dag han satte musik på i hjemmet i Viborg, troede han, at der var noget galt med højttalerne. Lyden gik ikke klart igennem. I samme periode bemærkede han også, at han havde svært ved at høre nyhedsoplæserne i fjernsynet.
”Det gik også op for mig, at jeg sagde ’Hvad siger du?’ eller ’Hvabehar’’ mange gange i løbet af en dag. Så fik jeg lavet en høreprøve og fik at vide, at jeg havde nedsat hørelse. Jeg fik også at vide, at jeg kunne få høreapparater betalt af det offentlige, og så gik processen i gang.”
Hvorfor høretabet er opstået, ved han ikke. I første omgang undersøgte han, om det kunne være en arbejdsskade, men efter adskillige undersøgelser var konklusionen fra lægerne, at hørenedsættelsen ikke stammede fra arbejdet. Hans far havde også nedsat hørelse, og måske er det arveligt, var Bent Berggreen Larsens konklusion. Men det var ikke noget, han dvælede ved. Heller ikke forfængelighed, og hvordan apparaterne så ud – det han kendte til høreapparater, var de store gammeldags af slagsen, hans far havde brugt – for det vigtigste var at få hjælp til at høre bedre.
Jeg gik all in
Da han fik sine første høreapparater, mærkede han fordelene med det samme.
”Jeg kan huske, at da jeg satte mig ud i bilen og kørte hjem, kunne jeg høre musik på bilradioen. Det var fantastisk. Men efterhånden blev hørelsen dårligere, og jeg gik til en audiolog og fortalte, at jeg ikke længere kunne passe mit arbejde. Jeg kunne ikke høre, hvad folk sagde til mig, heller ikke i telefonen. Jeg fik at vide, at jeg skulle have foretaget en ny høreprøve, og blev derefter tilbudt nogle high end-høreapparater. Jeg gik all in og købte samtidig min første iPhone, fordi den kunne kommunikere med apparaterne. De er supergode og helt uundværlige,” siger han om de høreapparater, der er på hårdt arbejde.
For til dagligt arbejder Bent Berggreen Larsen på Flyvestation Karup og opholder sig derfor i miljøer med meget forskellige lydforhold.
”I mit arbejde bevæger jeg mig mellem kontormiljøer, undervisningslokaler og hangarer, og der er motorlarm og rotorstøj fra helikoptere. Så man må sige, at mine høreapparater bliver presset til deres yderste.”
Han opholder sig noget af tiden på et kontor med to mennesker, på andre tidspunkter på et kontor med fem mennesker. Han er også til møder med op til 15 mennesker og underviser i lokaler med op til 25 elever. Og så er der tidspunkter, hvor han er ude i en hangar blandt fly og primært helikoptere, som er stationeret i Karup.
”Der er meget støj i sådan en flyhangar, hvor der er et stereoanlæg, der spiller i den ene ende, mens et fly måske starter på den anden side af porten.”
Programmerne er på arbejde
Hørelsen er blevet dårligere de senere år, og er nu på et niveau, der betyder, at hvis han ikke havde høreapparater, ville han primært være afhængig af mundaflæsning, forklarer han. Det bliver aldrig en normal hørelse trods teknologiens hjælp, og på en almindelig dag, må han flere gange bede folk om at gentage, hvad de har sagt. Til gengæld har han, i takt med at høretabet er blevet større, fået apparaterne justeret et par gange. Samtidig er han blevet god til selv at justere bas og diskant samt bruge de forskellige programmer, apparaterne giver mulighed for.
”Jeg bruger primært all round-programmet, for eksempel i små kontormiljøer. I en stor flyhangar justerer jeg talefokus, så jeg får filtreret noget andet snak og udenomsstøj fra.” Når han underviser, er det igen en anden situation og høremæssig udfordring. Her justerer han apparaterne, så han kan høre, hvad kursisterne siger.
”Måske er der en blæser fra en projektor, som betyder, at apparaterne dæmper lyden, og så skruer jeg lidt op, men så kommer der måske en flyvemaskine hen over bygningen, og så er lyden pludselig meget høj. På den måde kan det stadig være anstrengende at undervise, men slet ikke så anstrengende som før. Jeg tror, at mange af kursisterne slet ikke lægger mærke til apparaterne, men jeg siger det som regel selv. At jeg har to høreapparater, og det er bedst, hvis de lige markerer, når de vil sige noget, og kun taler én ad gangen.”
I fritiden er det især musikprogrammet og et udendørs program, der er aktiveret. ”Med musikprogrammet kan jeg høre en koncert, og jeg bruger udendørsprogrammet, fordi jeg vandrer meget. Det fungerer supergodt, fordi det fjerner vindstøj. Den støjdæmpende effekt er den helt store gevinst ved høreapparaterne,” siger Bent Berggreen Larsen, der også fremhæver høreapparaternes hjælp i forbindelse med telefonsamtaler.
Når telefonen ringer, eller når han selv ringer op, foregår det automatisk via Bluetooth i apparaterne, så han har samtalen klart og tydeligt i ørene. Hvis han ikke havde høreapparater, skulle han ”skrue helt op for telefonen og holde den helt inde i trommehinden,” for – måske - at kunne høre noget.
Bent Berggreen Larsens hørelse er som nævnt blevet dårligere i den tid, han har haft høreapparater.
”I dag kan jeg stort set ikke fungere uden. Jeg ville have meget svært ved at høre, hvad folk siger, og jeg ville heller ikke kunne høre musik. Jeg er sindssygt glad for dem.”
Om Bent Berggreen Larsen: Uddannet flymekaniker og ansat på Flyvestation Karup. Han har undervist flymekanikerelever i 10-11 år, og har i de seneste seks år været i afdelingen Aviation Safety. En af hovedopgaverne er at lave audits, det vil sige kontrol af det flymekaniske arbejde på flyvestationen .
