Fakta om batterilevetid i genopladelige høreapparater
Hvis du bruger et høreapparat med genopladelige batterier, fungerer det stort set på samme måde som din mobiltelefon. Batterierne skal oplades efter en eller to dage, afhængigt af hvor mange funktioner du bruger i høreapparaterne, og hvor meget lyd du streamer fra din mobiltelefon til dine høreapparater. Høreapparaterne oplades let i den medfølgende oplader i løbet af natten.
Der bruges lithium-ion batterier i genopladelige ReSound høreapparater og Premium Charger. Lithium-ion batteriet bruges i mange elektroniske enheder f.eks. mobiltelefoner, tablets, bærbare computere, power banks, elektriske tandbørster mm, da det er en pålidelig energikilde, der er bedre til at holde på strømmen end andre genopladelige batterier.
Efter fire år har batterierne i høreapparaterne stadig op til to tredjedele af deres oprindelige kapacitet tilbage. Det betyder, at der er mere energi end nødvendigt til en typisk dags brug svarende til 20 timers brug eller 16 timer, hvis der streames 50% af tiden.
Når det er fuldt opladet, indeholder batteriet i Premium Charger tre ekstra fulde opladninger til to genopladelige høreapparater. Opladerkapaciteten vil være mindst 80% efter fire år, og vil stadig være i stand til at levere tre fulde opladninger til to genopladelige høreapparater.
Læs mere om genopladelige høreapparater
Sådan passer du bedst på dine genopladelige høreapparater
Lithium-ion batterierne fungerer bedst under temperaturer mellem 15 °C til 35 °C. Ved temperaturer under 0 °C anbefales det at bære opladeren tæt på kroppen, når der oplades.
Hvis høreapparaterne har været udsat for fugt, såsom sved, er det en god ide at bruge en tørreboks med tørretablet til at fjerne fugten fra høreapparaterne.
Ved brug af elektriske tørreenheder, er det vigtigt at sørge for, at tørretemperaturen ikke overstiger det specificerede temperaturområde for høreapparaterne. Høje temperaturer vil degenerere lithium-ion batteriet og reducere dets levetid.
Efter tørring skal høreapparaterne akklimatiseres et stykke tid for at frigøre opbygget varme fra tørringsprocessen, inden de placeres i opladeren.
Hyppigheden af opladning af de genopladelige høreapparater har ingen indflydelse på batteriets levetid. Høreapparaterne kan oplades, når det er nødvendigt uden bekymring.