Skip to main content
Din blog om hørelse

Jeg følte mig alene i verden

Mikkel Frølund Willerslev fik tinnitus for 10 år siden og følte sig pludselig helt alene med en tilstand, der ændrede hans liv. Hans indbyggede optimisme er intakt – på trods af alt – og han insisterer på at anskue sit liv på den bedst mulige måde.

Tinnitus, livskvalitet, sociale sammenkomster, arbejdsliv, social
01-21-2021

Af Ulla Oppermann Blankholm

Høreværnene var på plads som altid, og Mikkel Frølund Willerslev var bag sit trommesæt klar til at indtage publikum. Han havde altid passet på sine ører, når han gav koncert med sit band, men en ny lydmand på settet fik skruet alt for højt op for hans monitor, og det var umuligt for Mikkel Frølund Willerslev at komme i kontakt med ham under koncerten for at få ham til at skrue ned. Da koncerten var slut, havde Mikkel Frølund Willerslev en ringen for ørerne, som aldrig er forsvundet. Det er 10 år siden i dag.

”Jeg havde en kæmpe aggression mod den lydmand i starten, men man kan ikke bære nag og bruge sit liv på det. Jeg ærgrede mig allermest over, at jeg havde høreværn på og havde taget mine forholdsregler og i øvrigt havde passet på mine ører i hele mit musikerliv, og at jeg så alligevel blev ramt. Man kan altid ærgre sig, men det kommer man aldrig videre i sit liv med,” siger 34-årige Mikkel Frølund Willerslev, der med det udsagn tydeligt viser, hvilke grundsten han er bygget af.

Læs også om den norske musikprofessor, Steiner Ofsdal, der har hørenedsættelse på begge ører.

Det har altid ligget i ham at være løsningsorienteret og have en positiv tilgang.

”Jeg har selvfølgelig off-dage, men det er vigtigt for mig at anskue mit liv på den bedst mulige måde – jeg bestræber mig altid på at være den bedste Mikkel og møde verden med et smil – og ikke mindst finde løsninger på det, der er svært,” lyder det fra Mikkel Frølund Willerslev, der ikke lægger skjul på, at han virkelig fandt det svært, da han stod tilbage efter koncerten med en tinnitus, som satte en stopper for musikkarrieren, gjorde det umuligt for ham at undervise i musik i folkeskolen, hvor han er lærer, og i øvrigt har givet ham udfordringer socialt.

Først og fremmest slog det ham, at han ikke kendte andre, der havde tinnitus – ingen fortalte om det.

”Der følte jeg mig virkelig alene i den verden, jeg var i. Man kan jo ikke se på folk, hvem der har tinnitus, og nogle gange er det også tabubelagt, så folk sørger for ikke at sige det, hvis de har det. Jeg har altid selv været god til at sætte ord på, hvordan jeg har det, og jeg tænkte en del år efter, at hvis jeg bare kunne gøre et eller andet, så andre ikke skulle have det på samme måde, så ville jeg gøre det,” fortæller Mikkel Frølund Willerslev.

Det blev starten på hans blog, som han offentliggjorde for to år siden, og som handler om udfordringerne med tinnitus, men også om alt muligt andet, fordi som han understreger, at han som person ikke kun er en, der har tinnitus. Han er en sammensat person, og tinnitussen må ikke fylde hele hans liv.

”Jeg har sluttet fred med min tinnitus. Der er toner, der altid er der, og nogle gange kan jeg godt være træt af, at jeg er nødt til at indrette mit liv efter det – og ikke har så meget overskud – en tilstand, som faktisk kan være med til at udløse tinnitussen. Derudover er jeg lydoverfølsom, hvilket også gør, at lydpresset og små lyde kan være utroligt intimiderende,” siger han og fortæller, at han kom sent i seng dagen før, fordi han var til et møde, der varede indtil 21.30 – det kan han tydeligt mærke i dag, hvor han er helt smadret, som han siger.

Ugen før var han stresset, og det kombineret med sene sovetider får lydniveauet på hans tinnitus til at stige – og han bliver lettere irritabel.

Læs i øvrigt, hvordan et høreapparat kan hjælpe på tinnitus

 

Sådan undgår han, at tinnitussen bliver udløst

Han ved, hvad der skal til for at undgå, at tinnitussen bliver udløst, og han deler gerne ud af sine erfaringer, så andre lige som ham selv kan få det bedste ud af et liv med tinnitus.

”Det virker supergodt for mig at sige, at nu siger jeg godnat til min tinnitus. Jeg ved, at den er der – og hvis den forsvandt lige pludselig, ville det være mærkeligt – men jeg arbejder med mit tankesæt og lader være med hele tiden at fokusere på det,” siger han og tilføjer, at der er så mange råd til at håndtere tinnitus, at han næsten ikke ved, hvad der skal blive det næste.

Læs også om Eva Svensson, der bruger fokus på sine vejrtrækninger mod sin tinnitus

Han råder også til, at man får noget lydhelle – og trækker vejret godt ned i mellemgulvet og slapper af – og i øvrigt får en god struktur på sin hverdag og bliver klar over, hvor meget belastning man kan klare.

”Jeg har hele tiden høreværn på mig for at være sikker på, at jeg kan holde til at være forskellige steder. De kan ikke lukke al støj ude, men de kan skærme mig for lyden og gør, at jeg stadig kan være til stede,” siger Mikkel Frølund Willerslev, der også gør brug af ørepropper om natten.

”Der følte jeg mig virkelig alene i den verden, jeg var i. Man kan jo ikke se på folk, hvem der har tinnitus, og nogle gange er det også tabubelagt, så folk sørger for ikke at sige det, hvis de har det.”  - Mikkel Frølund Willerslev

Det har særligt været kærkomment for ganske nylig, da han sammen med sin kone har et barn på tre år – og i øvrigt venter en lille ny.

”Min tinnitus har ikke fået lov til at styre beslutninger som det at få et barn mere, og nu har jeg gjort det en gang og ved, at jeg kan gøre det igen. Det styrer mig på andre måder i forhold til fester og festivaller, som jeg gik meget til tidligere – der er jeg med på begrænsede vilkår nu,” siger han.

Han erkender, at han havde en identitetskrise, da han ikke længere kunne være det, som han ellers havde set sig selv som – og skulle ende sine dage med at være: Musiker. Samtidig var han skolelærer og underviste med stor glæde i musik, hvilket også var nødt til at stoppe.

”Det er svært at acceptere så grundlæggende en opfattelse af sig selv, fordi man bliver begrænset af noget, man ikke selv er herre over. Det kan jeg da stadigvæk godt tænke over,” lyder det fra Mikkel Frølund Willerslev, der har svært ved helt at lægge musikken fra sig, og af og til tager en akustisk bas eller guitar frem og spiller musik – men trommerne kan han ikke holde til mere.

”Alt det, som andre kæmper med, det har jeg ikke noget imod at fortælle om selv – heller ikke når det går tæt på.” - Mikkel Frølund Willerslev.

Selv om han udadtil virker positiv hele tiden, så kan han som nævnt have dårlige dage, hvor han slet ikke har behov for at tale med nogen. Hvor han bare går og bebrejder sig selv for alt muligt. Han er normalt udadvendt, men bliver indadvendt, når han har det dårligt. Nogle dage kan det være umuligt at tvinge sig selv væk fra den tilstand, men så venter der heldigvis en ny dag i morgen.

”Så snakker jeg med min kone eller mine venner – eller fordyber mig i noget musik, som kan sætte ord på trælse ting. Det fede ved tinnitus er, at det er godt med baggrundsstøj, så selv om jeg ikke hører så meget musik som tidligere, så kan jeg godt lide at høre lydbøger eller podcasts, når jeg går ture med vores hund,” siger Mikkel Frølund Willerslev, der ud over at skrive på sin blog om tinnitus også af og til holder foredrag på Castberggård, der blandt andet er en højskole for døve og personer med høretab.

”Lige som bloggen kan det også være en hjælpende hånd til andre. Til et foredrag på Castberggård var der en, der fortalte om den store sorg, det var, at han ikke længere kunne gå til fester, og så snakkede vi lidt om det, og derefter besluttede jeg mig for at skrive et blogindlæg om det, hvis der nu var nogle, der kunne bruge mine råd – og som ikke var med til foredraget,” siger han med henvisning til et blogindlæg, hvor han beskriver, hvordan han har det, når der kommer invitationer til fødselsdage og fester ind ad døren.

Én stor forskel på at skrive blogindlæg og holde foredrag har særligt slået ham – selv om begge dele er ment som en hjælp:

”Når jeg skriver, gemmer jeg mig bag nogle ord, og det er en beskyttelse af mig selv, og det gør, at jeg aldrig er helt nøgen. Men som foredragsholder er jeg jo nærmest helt blottet, så der er stor forskel på, hvilken tilgang jeg har til emnet,” siger han og tilføjer, at noget af det, han skriver – og i øvrigt taler om, bliver meget personligt.

”Men alt det, som andre kæmper med, det har jeg ikke noget imod at fortælle om selv – heller ikke når det går tæt på,” understreger han.

Læs flere indlæg
Del:
Gå ikke glip af nyheder, aktuelle artikler om hørelse og spændende brugerhistorier. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag.