Forskellen er helt tydelig. Når Ture Andersen, der er tidligere overlæge på Odense Universitetshospital og nu associeret professor på Syddansk Universitet, dykker ned i konkrete undersøgelser af mænd og kvinders hørelse, taler tallene deres eget tydelige sprog: Mænd mister hørelsen tidligere end kvinder.
- Man har forsøgt at rense tallene så godt som muligt for alt muligt, blandt andet for at mænd historisk har været udsat for mere industriel støj via deres arbejdsplads. Når man stadig når frem til, at der er stor forskel på mænds og kvinders hørelse, når de kommer op i årene, så er der rigelige indicier for, at mænd her ældes hurtigere end kvinder, siger Ture Andersen og fortsætter:
- Hørelsen er markant aldersbetinget, og ældningsprocessen sætter altså hurtigere ind for mænd end for kvinder på det her felt. Specielt fra 2.000 hertz sker der en kønsspecifik hurtigere udvikling af diskanthøretab hos mænd end hos kvinder.
Ture Andersen har ikke tidligere beskæftiget sig specifikt med problematikken, men finder forskellen interessant. Han er dykket ned i den såkaldte ISO7029 fra år 2000, som han stadig betegner som fuldt ud gyldig. På dansk har den internationale standard overskriften: ”Akustik. Statistisk fordeling af høretærskler som funktion af alder.”
- Ture Andersen
Stor forskel over 4.000 hertz
Ved 4.000 hertz er middelværdien ifølge ISO7029 for 70-årige mænds høretab på 43 decibel – det tilsvarende tal for kvinder er på 24 decibel. Tager man de samme tal for 60-årige, er middelværdien 28 decibel for mænd og 16 decibel for kvinder. For 50-årige er tallene for mænd 16 decibel og 9 decibel for kvinder.
- Taler vi om 1.000 og 2.000 hertz bliver forskellen mindre, og kigger man på yngre mænd og kvinder under 50 år, er der heller ikke den store forskel. Men det er slående, at der er så stor normforskel blandt mænd og kvinder, når vi kommer op over 4.000 hertz – og deltagerne er oppe i årene, lyder det fra Ture Andersen.
Han mener ikke, at man som mand skal gå og være bekymret over det:
- Det er sådan, vi er indrettet, og det er ikke noget, vi kan gøre noget ved, siger Ture Andersen, der med lune og humor peger på, at mænd i givet fald skal begynde at opføre sig mere som kvinder for at se, om det kunne have nogen effekt.
-Sofie Frederiksson
Han understreger, at mænd og kvinders ører er ens med undtagelse af længden på membranen i cochlea – øresneglen – som i gennemsnit er to-tre millimeter længere hos mænd end hos kvinder, men at det skulle være uden betydning i forhold til hørelsen. Ture Andersen peger på, at støjeksponeringen i nogle jobs stadig er stor, men at man er blevet bedre til at bruge for eksempel høreværn på arbejdspladserne, hvis der er behov. I dag skyldes mange støjskader ifølge Ture Andersen fritidsstøj, hvilket han mener er ret absurd med tanke på, hvor store høreskader særligt industriarbejdspladser tidligere har forårsaget.
Der er forsket mere i mænds hørelse
Sofie Frederiksson er postdoc på Gøteborgs Universitet og forsker i hørelse og helbred, særligt når man har været udsat for støj på sin arbejdsplads. Ifølge hende er der generelt forsket mere i mænds hørelse end i kvinders i forhold til støj på arbejdspladser, fordi mænd traditionelt har været mere udsat for et højt lydniveau på deres arbejdsplads, og at det derfor har været naturligt at undersøge det område først.
- I ærlighedens navn tror jeg også, at der findes forestillinger om, at børn, som skriger, eller andre former for lyd, ikke er lige så farlig som industristøj. Man tror, at det skal man kunne tåle, hvis man er børnehaveklasselærer. Man er nok ikke lige så opmærksom på den form for lydeksponering, fordi der ikke er ekstremt høje lyde, og vi mere befinder os i grænselandet i forhold til, hvad vi tror er farligt, lyder det fra Sofie Frederiksson, der beskæftiger sig meget med arbejdspladser, hvor der typisk er mange kvinder.
Hun har gennemført en stor undersøgelse af 5.000 kvindelige børnehaveklasselærere – sammenholdt med 5.000 tilfældigt, udvalgte kvinder. Tidligere har man ifølge hende manglet en stor sammenligning, og det kom der altså for nyligt med denne undersøgelse.
- Mange støjstudier kigger på hørenedsættelse og tinnitus, men vi havde et ekstra element med i vores undersøgelse. Vi kunne se, at risikoen for hørenedsættelse ikke var det, der var størst risiko for blandt børnehaveklasselærerne – det var i stedet for lydfølsomhed – et symptom som man i øvrigt ikke har undersøgt særligt meget i industrien. Det var interessant også at få den vinkel på hørelse, mener Sofie Frederiksson.
Høreværn – et dilemmafyldt valg
Lige nu arbejder hun videre ud fra tesen om ”how to cope” – hvordan håndterer man så den lyd, man bliver udsat for til daglig, hvis man for eksempel arbejder i en børnehave eller de yngre klasser i folkeskolen?
- Stopper man, eller bliver man sygemeldt, hvis det er alvorligt? Vi ved, at ganske få bruger høreværn, og det kan der jo være mange årsager til. Måske fordi, man ikke synes, det er i orden, at man som lærer beskytter sin hørelse, når eleverne ikke kan gøre det på samme måde, siger Sofie Frederiksson og tilføjer, at de ud fra tidligere undersøgelser kan se, at mange vil have det stille, når de kommer hjem, fordi de har behov for at hvile ørerne.
Hun fremhæver, at det kan være nemmere at dæmpe lyden på en maskine, men at det er ganske svært at gøre i en børnehave eller skole, og at der ikke har været forsket så meget inden for netop det felt. I hendes undersøgelse oplevede 75 procent af børnehaveklasselærerne, at de var udsat for høj lyd. 70 procent af dem svarede, at de var lydfølsomme.
- I Sverige er gruppen, som arbejder i børnehaveklassen kæmpestor, så det er noget, som påvirker mange mennesker. Når det drejer sig om så mange mennesker, så mener jeg også, at man burde kigge noget mere på det. Samtidig synes jeg også, at det er vældigt interessant med koblingen til stress. Børnehaveklasselærerne fortæller, at de både er udsat for høj lyd og har meget stress, siger hun og tilføjer:
- I dag ved vi ikke, om der er en sammenhæng. Lærerne siger samtidig, at de er glade for deres arbejde, og at de holder ud. De siger også, at de har problemer med deres stemme, og det hænger formentlig sammen med lydniveauet.
Sofie Frederiksson nævner, at det ikke er nemt at få en arbejdsskadeerstatning for børnehaveklasselærere på grund af lydoverfølsomhed. Mange har søgt uden at få det, fordi der ifølge hende ikke findes tilstrækkelig med evidens inden for området. Kigger man på befolkningen generelt i lande som Danmark, Sverige og Norge, så mener hun, at mænd er mere eksponeret for støj:
- De tager ofte større chancer og beskytter ofte ikke deres ører. De arbejder oftere i mere støjfyldte miljøer og udsætter sig selv for mere støj i deres fritid.
Sofie Frederiksson peger på, lige som Ture Andersen, at der ikke er nogen biologisk forskel på mænds og kvinders ører, som skulle have betydning for vores hørelse. Dog nævner hun, at der findes studier, som påviser, at kvinders kønshormoner kan virke beskyttende på ørerne og dermed hørelsen. Hun understreger, at der dog er tale om ganske få studier, og at man derfor endnu må være skeptisk i forhold til den nye viden.