Nu kan jeg heldigvis leve normalt

Af Laila Sandvold Macdonald
Foto Bengt Ove Sannes

- Høretabet er kommet gradvist, og jeg fortrængte det nok i et stykke tid. Men som 24-årig måtte jeg erkende, at jeg havde nedsat hørelse. Det var absolut ikke okay. Jeg syntes, at det var flovt. Desuden blev det vanskeligere at dyrke min sportsgren, fortæller den aktive 30-årige.

Elisabeth Sveums høreproblemer skyldes otosklerose, en sygdom som rammer øreknoglekæden i mellemøret og det indre øre. Øreknoglerne er vokset sammen, så de ikke kan overføre lydsignaler lige så godt, som da de var fuldt bevægelige i forhold til hinanden. Hun blev sandsynligvis født med sygdommen. Hun har dobbeltsidig otosklerose og bruger høreapparat på begge ører.

Hun fik sine første høreapparater i 2013, men tog dem først i brug i 2016, fordi hun som nævnt syntes, at det var flovt at høre dårligt. De første høreapparater, hun fik, fungerede heller ikke for hende. Elisabeth Sveum har altid godt kunnet lide hårde udfordringer. Hun gik til skiløb som 2-årig, som 7-årig begyndte hun til fodbold, og som 13-årig begyndte hun at konkurrere i langrend.

- Jeg elsker at konkurrere og at være ude i naturen. Idræt og det at være i bevægelse har altid været en stor del af mit liv. Det var derfor virkelig hårdt at erkende, at jeg havde svært ved at høre, siger hun og konstaterer:

- Det er ikke okay at få høreproblemer, når du kun er i tyverne. Men med høreapparaterne kan jeg heldigvis fungere normalt.

Læs også om Bo Vestergaard

De gode idéer kommer ofte på cyklen

Også i arbejdslivet har Elisabeth Sveum satset lidt mere end de fleste. Hun har svendebrev som mediegrafiker og har drevet egen virksomhed siden 2012. Det fungerer fint at kombinere professionel cykling med jobbet, synes hun.

- Det giver en fin balance. Når jeg cykler, hviler jeg hovedet, og når jeg arbejder, hviler jeg kroppen. I min virksomhed arbejder jeg meget projektbaseret og også en smule sæsonpræget. Begge dele er givende, men når det gælder sporten, er det nu, at jeg virkelig kan satse, understreger hun og tilføjer:

- Samtidig er der tryghed i at have et job og et fag, som jeg kan falde tilbage på. Det giver mig en indre ro til at kunne satse på min sport, som jeg gør. Desuden er det vigtigt at have et job, hvis det går dårligt inden for sporten.

Elisabeth Sveums dag starter som regel med træning, før hun tager fat på dagens arbejde. De gode idéer kommer ofte, når hun cykler i skoven, fortæller hun. Cykling har været en lidenskab, siden hun var fem. Det hele startede, da faren inspirerede hende til at prøve at køre mountainbike. Siden da har hun kombineret cykel og ski, og hun har gennem årene oparbejdet en imponerende meritliste med topplaceringer i Norge og internationalt i både mountainbike og langrend. Hun gør det også godt i både sommer- og vintertriathlon.

- Det betyder ekstremt meget for mig at kunne dyrke cykelsport, det er en meget vigtig del af mit liv. Jeg cykler cirka 30 timer om ugen, siger hun.

Bange for det, hun ikke kan høre

Hørelsen er vigtig for cyklingen, fordi det er afgørende at kunne høre, hvor lydene kommer fra.

- Jeg stoler ikke på, at jeg hører alt. Især elbilerne er virkelig lydsvage. Det kan godt gøre mig lidt bange. Men jeg er meget glad for at cykle, så jeg har valgt at overvinde angsten, når jeg træner alene. Jeg er glad for, at jeg kan justere lyden på høreapparaterne efter de omgivelser, jeg befinder mig i – og for at kunne streame lyd direkte til høreapparaterne. Det er genialt, når jeg vil høre musik og tale i telefon. Jeg har altid headset og behøver ikke air-pods, som er så populære for tiden, fortæller hun.

Elisabeth Sveum arbejder fortsat med at vænne sig til en tilværelse, hvor hun ikke længere hører, som hun gjorde før. Selv med de nyeste høreapparater kan det ikke blive helt som almindelig hørelse, selv om de teknisk er meget gode.

- Jeg har fundet ud af, at jeg må tage én dag ad gangen. Under konkurrencer får jeg gerne lidt skyklapper på for at sige det ligeud, men når jeg træner, synes jeg, at det er fint at kunne høre fuglene, vandløb og andre lyde i naturen. Men man kan ikke få alle lyde med, understreger hun.

I det store og hele synes Elisabeth Sveum, at det fungerer godt med høreapparaterne nu, både til cykling, på arbejdet og i sociale sammenhænge. Hun mærker især en forskel, når hun er sammen med sine venner, og når hun er på arbejde, blandt andet til kundemøder. Hun fortæller:

- Nu slipper jeg for at frygte disse møder og for at føle mig dum, fordi jeg ikke kan høre, eller fordi jeg hører forkert. Jeg kunne ikke have arbejdet som grafisk designer uden høreapparaterne.

Læs også dette blogindlæg om et godt arbejdsliv med høretab

Glad for, at hun ikke kendte til otosklerose før

Elisabeth Sveum fortæller, at hun fortsat synes, at det er flovt at have nedsat hørelse i så ung en alder, men at hun aldrig har fået negative tilbagemeldinger fra familie, venner eller kollegaer på, at hun bruger høreapparater. Hun indrømmer, at hun på et tidspunkt var ved at trække sig fra sociale sammenhænge.

- Jeg savner ikke at gå i byen. Det har jeg aldrig brudt mig om alligevel. Men med høreapparater kan jeg have det sjovt sammen med gode venner. Det betyder meget for mig. Gode venner er egentlig vigtigere end både job og cykling, når alt kommer til alt.