Af Henrik Nordskilde
Der er et vigtigt møde eller en familiefest lige om hjørnet, men lyden eller niveauerne i høreapparaterne er måske ikke helt, som man vil have dem. Mange brugere af høreapparater kender til lignende situationer og ved, hvor meget det betyder at kunne justere apparaterne hurtigt, effektivt og fleksibelt. Og her kommer de nye muligheder med telemedicin i stigende grad ind i billedet. Telemedicin, eller teleaudiologi, når vi taler om høreapparater fra GN Hearing betyder i korte træk, at en patient eller en bruger af for eksempel høreapparater selv kan løse problemet eller få hjælp uden at skulle opsøge en læge eller en høreklinik.
På høreområdet er udviklingen inden for telemedicin i hastig udvikling. I dag er der apps, der gør, at høreapparatbrugere slipper for at tage en tur på høreklinikken, men i stedet kan få justeret høreapparaterne, mens de sidder hjemme i sofaen, er på ferie eller noget helt tredje. Det sker ved, at brugeren ved hjælp af app’en enten selv justerer apparatet eller skriver en besked til audiologen med sine ønsker til, hvordan lyden skal justeres. Derefter laver audiologen en justering, som sendes til brugerens app, hvorefter den i ro og mag kan downloades og installeres i høreapparaterne, forklarer Kimi Nina Møller, der er audiolog i GN Hearings udviklingsafdeling, om GN Hearings app.
Læs også: Sådan styrer du dit høreapparat med en app
- En klassisk situation er familiefesten, hvor man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, når der er støj omkring en. Folk melder ofte tilbage, at de ønsker bedre taleforståelse i de situationer, fortæller Kimi Nina Møller.
Og kigger vi i krystalkuglen, kan brugerne se frem til flere muligheder, når høreapparaterne bliver endnu bedre til at tale sammen med mobiltelefon og apps.
Telemedicinen ligger lige i lommen
Marianne Levinsen, der er forskningschef ved Center for Fremtidsforskning, peger også på mobilteknologien som en af de primære drivkræfter inden for telemedicin.”Der er utroligt meget i gang inden for mange områder af telemedicin. Teknologien skal tilpasses de erfaringer, man gør sig, men mobiltelefonen giver i hvert fald kæmpe muligheder.” Marianne Levinsen, Forskningschef ved Center for Fremtidsforskning.
Man kan have det med sig i lommen og er ikke begrænset af at skulle sidde ved en stor skærm derhjemme, som det var med de tidlige telemedicinske løsninger. Det gør det meget nemmere, forklarer hun.
De nye teknologiske muligheder på sundhedsområdet betyder også, at befolkningens forventninger til sundhedsydelser ændrer sig. Det begynder typisk hos de yngre, og så spreder det sig, så også ældre vænner sig til, at der er hjælp til rådighed en stor del af døgnet.
- Hvis man skal til et møde, vil man ikke vente en uge på at få ordnet høreapparaterne. Hele systemet med, at man skal møde op på en klinik i arbejdstiden – det gider folk ikke. De vil have et aktivt liv. Fremover kommer folk i højere grad selv til at bestemme, om de vil have et møde. Der er stadig nogle, der elsker at møde op og få hjælp, både blandt ældre og nogle med færre ressourcer. Derimod vil dem, der gerne vil være mere i kontrol, tage imod ny teknologi med kyshånd, siger Marianne Levinsen, der er aktuel med bogen ”7 generationer – værdier, forbrug, levevis nu og i fremtiden.”
Audiolog Kimi Nina Møller supplerer: - En af fordelene ved asynkron teleaudiologi, som GN Hearings app benytter, er, at man ikke behøver at bestille tid og derefter vente en uge, inden man møder fysisk op på klinikken. Man sender bare en besked med beskrivelse af sit problem, hvorefter audiologen sender et løsningsforslag i form af nye høreapparatindstillinger. Dette giver både audiologen og høreapparatbrugeren mulighed for at strukturere deres arbejds- og dagligdag, som de finder bedst.
Læs også: Nem ekstern finjustering vha. af ReSound Smart 3D app
Apparater, der tester sig selv
Nye apps målrettet brugere af høreapparater betyder, at det som udgangspunkt kun er nødvendigt at tage på høreklinikken, hvis der er noget, der generer fysisk – det kan for eksempel være, hvis slangen på høreapparatet glider ud af øret. Kimi Nina Møller vurderer dog, at der stadig er en rolle at spille for audiologer fremover – både fordi der stadig er ting, der ikke kan klares online, og fordi audiologen også har en motiverende rolle, som er vigtig for, at brugerne kan få det fulde udbytte af høreapparaterne.
- Første gang man får høreapparater på, kan man godt synes, at det lyder underligt. Derfor er audiologen vigtig for at opmuntre folk til at blive ved med at bruge dem. Men alle finjusteringerne og de korte besøg kan man godt erstatte med noget automatik. På længere sigt kunne man måske forestille sig, at høreapparatet ved hjælp af mobiltelefonen selv måler, om man kan høre det, man skal kunne – altså at apparaterne selv kan køre et tjek af, om mikrofoner, højttaler osv. er indstillet rigtigt i stedet for, at brugeren tager til audiologen og siger ’jeg synes måske, at lyden er blevet dårligere. Kan du tjekke det?’, forklarer hun.
Kritiske brugere er guld
De nye telemedicinske og teknologiske muligheder betyder også noget for, hvor hurtigt folk reagerer på et høretab. Som tommelfingerregel siger man, at der går syv år, fra en person erkender et høreproblem, til vedkommende gør noget ved det i form af et høreapparat. Men i dag er tendensen, at folk med høretab er hurtigere til at gøre noget ved problemet, fortæller Kimi Nina Møller.
”Allerede da det for nogle år siden blev muligt at streame lyd fra en smartphone til høreapparaterne, kunne vi mærke, at den aldersgruppe, der fik høreapparater, blev yngre.” Kimi Nina Møller, Audiolog i GN Hearings udviklingsafdeling.
Hun kan også genkende billedet af, at folk i dag har en anden indstilling til at have en hørenedsættelse. Deres forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, er stigende. Og der er store muligheder i telemedicin og teknologi til at imødekomme deres ønsker.
- Dem, der bliver ældre i dag, er ofte mere friske, end ældre var tidligere. De vil passe på deres helbred og tager ejerskab over, hvordan de lever med et høretab. Der bliver færre af den type mennesker, der ikke vil være til besvær. De nye brugere stiller højere krav, og det er godt for os, for vi vil gerne have, at de er kritiske, når vi skal udvikle noget nyt, siger hun.
Hvad er telemedicin?
Begreberne telemedicin og telesundhed bliver af WHO defineret som ydelser, der er leveret:
•Af sundhedsprofessionelle
•På afstand
•Ved hjælp af it- og kommunikationsteknologi
•Med et sundhedsfremmende formål
I praksis betyder telemedicin, at patienten eller brugeren kan klare mange ting selv via sin computer eller mobiltelefon i stedet for at op hos en læge eller på en klinik i forbindelse med forebyggelse, genoptræning eller behandling. Eksempler på telemedicin er apps, der holder styr på medicinforbruget, opfordrer til adfærdsændringer som fysisk aktivitet, eller, som i et eksempel fra Sverige, terapi via nettet, hvor personer med depression eller angst modtager materiale om emnet, udfører øvelser og via mail har kontakt til en behandler.