Høretab - den usynlige folkesygdom

Af Lea Holtze

Her har vi fået landsformanden for Høreforeningen og en audiologopæd til at fortælle om, hvilke sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have at gå med et ikke-erkendt høretab.

I en EuroTrak-undersøgelse, der sætter fokus på høretab og høreapparater, har halvdelen af de medvirkende i Danmark svaret, at det tog dem tre år eller mere at erkende, at de havde problemer med hørelsen. Finske forskere har desuden for nyligt konkluderet, at ubehandlet høretab går ud over livskvaliteten. 

Læs også: "Er du døv? Hør nu efter!"

Sætter hjernen på overarbejde
Det er et billede, som Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup kan genkende.

- Man dør jo ikke af høretab, men det har mange negative psykosociale og helbredsmæssige følger, hvis det ikke bliver behandlet: Social isolation, søvnproblemer, øget risiko for depression og flere faldulykker, fortæller hun.

I stedet for at få høretabet behandlet sætter folk deres hjerne på ekstremt overarbejde.

90 procent af alle høretab kan behandles ved hjælp af høreapparater.

- Ofte lader man som om, man kan høre: Når de andre griner af en vittighed, griner man med. Og når man misser ord i en sætning, forsøger hjernen at gætte ud fra erfaring, hvad der blev sagt. Det er meget anstrengende og giver ofte nogle ærgerlige misforståelser. Hvis man ikke reagerer på, hvad folk siger, bliver man opfattet som arrogant eller langsomt opfattende. Så det har nogle konsekvenser ikke at have modet til at gøre noget ved det og at gøre folk opmærksomme på sit høretab, siger hun.

Erkendelsens fire faser
Hindringen kan være, at høreapparater af nogle opfattes som et udtryk for alderdom og for, at man er mindre begavet, hvis man bruger dem - og de forbindes stadig med store, hylende apparater. Ifølge EuroTrak-undersøgelsen er folk også tilbøjelige til at vente med at søge hjælp, fordi de mener at høre godt nok i de fleste situationer.

At mange går rundt med ubehandlede høretab skyldes ikke kun forfængelighed over at skulle gå med høreapparat og frygt for at se problemet i øjnene, mener audiologopæd Gitte Engelund, der har skrevet ph.d. om høretab.

Groft sagt kan man inddele erkendelsesprocessen i fire faser, før man ser høretabet i øjnene, forklarer hun:

• I første fase lægger andre mærke til høretabet ved, at man svarer forkert på deres spørgsmål.
• I anden fase bliver man mistænksom, da man nogle gange har forståelsesproblemer, men forklarer det med, at andre mumler.
• I tredje fase oplever man hyppigt frustrationer over ikke at kunne høre og trækker sig fra sociale sammenkomster.
• Og i fjerde fase slår det revner i selvbilledet.

Nede at bide i gulvtæppet
- Det går op for én, at man ikke kan være den mormor, man ønsker, fordi man ikke kan høre sine børnebørn. At man ikke kan være den medarbejder, man gerne vil, når man ikke kan høre, hvad der bliver sagt til møderne. Eller at man ikke længere kan være den sjove ægtemand, når man ikke kan høre folks vittigheder. Folk er nede at bide i gulvtæppet, før de gør noget ved det, siger Gitte Engelund.

Det er ikke så mærkeligt, tilføjer hun, for så længe hørelsen fungerer fint, spekulerer vi ikke over, hvilken værdi den har for os. Når hørelsen svigter, opdager vi det glimtvis. Først når hørelsen er så ringe, at man ofte bliver opmærksom på den, finder man ud af, hvad evnen til at høre betyder for én.

- Dér, hvor høretabet påvirker vores personlighed og vores værdier, begynder det at gøre rigtig ondt. Og tidspunktet og årsagen til, at det indtræffer, er meget individuelt. Måske har man bemærket, at ens livskvalitet er dalet, eller at man er mere træt, men det tager tid, før man finder ud af, at det ikke bare skyldes, at man er blevet gammel og deprimeret, siger hun.

Hør godt efter
Ofte bliver processen for lang og hård, mener Gitte Engelund. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner hjælper folk frem til erkendelsen i stedet for bare at give dem et høreapparat, der risikerer at ende i skuffen, hvis de ikke er klar. 

- Fagfolk skal lytte meget mere til, hvad det egentlig er, folk siger. Hvis de fortæller, at de oplever et kæmpe problem, er de klar til høreapparater. Hvis de siger, at det bare er konen, der mener, de har et problem, skal de have hjælp til at få kastet lys over de udfordringer, de oplever i hverdagen, siger hun.